Hørsholm; 2. oktober 2013 – Medical Prognosis Institute A/S (MPI) offentliggør i dag hensigt om optagelse til handel på First North Denmark der er en alternativ markedsplads drevet af NASDAQ OMX Danmark. Den planlagte optagelse til handel indeholder ingen kapitalrejsning idet selskabet forinden har gennemført en kapitalforhøjelse på DKK 9,5 millioner fra eksisterende og nye aktionærer.
Den planlagte optagelse til handel på First North er en vigtig milepæl for MPI, der styrker Selskabets profil og skaber en langsigtet platform til at understøtte Selskabets strategi og fremtidige ønske om vækst. Formålet med at optage MPI til handel på First North Denmark er, at få blåstemplet MPI over for internationale samarbejdspartnere, og herigennem at skabe øget interesse, hvilket kan hjælpe til at synliggøre Selskabets potentiale overfor investorer og andre interessenter. Den forventede vækst MPI står foran vil potentielt øge værdien af Selskabet i fremtiden. Optagelse til handel på First North Denmark forventes at give MPI’s aktionærer en attraktiv langsigtet exitmulighed og samtidig give nye aktionærer en mulighed for at erhverve aktier i Selskabet.
“Det er min vurdering at MPI står foran et gennembrud med vores gen-test, der kan forudsige følsomhed for kræftlægemidler. MPI har siden etableringen i 2004 gennemgået en betydelig udvikling fra et forskningstungt Selskab til nu at have et produkt på markedet. Jeg vil gerne takke for støtten fra de nuværende aktionærer og glæder mig til at byde nye aktionærer velkomne, ” siger administrerende direktør Peter Buhl Jensen.
MPI er en IT- Medico virksomhed, der siden 2004 har udviklet et banebrydende produkt, der kan revolutionere udviklingen af kræftlægemidler og behandlingen af kræftpatienter.
MPI’s primære produkt er en Drug Response Prediction (“DRP”) til at forudsige, hvilke patienter et kræftlægemiddel virker på. Det forventes at DRP kan øge sandsynlighed for markedsodkendelse af myndighederne, reducere udviklingstiden samt reducere omkostningerne for kræftlægemiddelsudviklere. Teknologien bag DRP er færdigudviklet og blev patenteret i USA i 2013.
MPI har netop sikret finansiering til at opbygge en amerikansk salgsorganisation, og Selskabet har i august 2013 etableret det amerikanske datterselskab Medical Prognosis Institute, Inc.
For yderligere information kontakt venligst
Peter Buhl Jensen, CEO
e-mail: [email protected]
Mobil: +45 21 60 89 22
Certified Adviser
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Strandvejen 44
2900 Hellerup
Om MPI
MPI er en IT- Medico virksomhed, har udviklet et produkt, der kan få stor betydning for udviklingen af kræftlægemidler og behandlingen af kræftpatienter. MPI udvikler Companion Diagnostics hvilket er gen-tests der forudsiger patienters følsomhed for et given kræftlægemiddel. MPI’s kunder er farma og biotek der udvikler kræftlægemidler. MPI’s teknologi er valideret i data fra over 3.000 patienters kræftvæv i 24 kliniske undersøgelser. Gen-testen er bredt anvendelig i alle kræfttyper og til langt de fleste kræftlægemidler og skønnes især gavnlig i det store flertal af kræftsygdomme hvor der ikke findes andre markører.