- MPI’s Drug Response Predictor (DRP) kan generere nye og unikke klinisk relevante gensignaturer – et stærkt komplementært værktøj til udvikling af kræftlægemidler
- TD2 er en kræftlægemiddeludvikler som skræddersyr design af kliniske studier og gennemførelsen af disse ved at tilføre robust translationel præklinisk udvikling med høj succesrate i kombination med den bedste regulatoriske og kliniske ekspertise.
Hørsholm, Danmark og Scottsdale, Arizona, USA; 3 april 2014 – Medical Prognosis Institute A/S (MPI) – et dansk selskab og Translational Drug Development LLC (TD2) med hjemsted i Scottsdale, Arizona, annoncerede i dag at de har indgået et strategisk samarbejde med henblik på at kunne tilbyde en eksklusiv og patenteret service, som kan identificere til hvilken kræftsygdom et nyt lægemiddel har størst sandsynlighed for at få den første markedsføringsgodkendelse.
“Denne teknologi kan i høj grad øge sandsynligheden for tidlig klinisk succes. ” siger Dr. Stephen Gately, CEO for TD2.
Brugen af disse data understøttes af strategisk rådgivning fra meget erfarne eksperter som fokuserer på hurtig lægemiddelgodkendelse.
“Samarbejdet med TD2 er en fantastisk mulighed for MPI for at få vores teknologi integreret i TD2’s yderst professionelle team”, siger Peter Buhl Jensen, CEO for MPI.
“Jeg ser stor synergi imellem MPI og TD2’s ydelser. Disse selskaber deler målet om at stille data og klinisk relevant indsigt til rådighed for såvel den globale farmaceutiske industri, biotek- og førende akademiske institutioner, med henblik på at accelerere udviklingen af kræftlægemidler,” siger Dr. Daniel Von Hoff, Chief Development Officer for TD2.
Om MPI:
MPI blev etableret med henblik på at forbedre effekten af kræftlægemidler ved hjælp af sin Multi Biomarkør teknologi, Drug Response Predictor (DRP). DRP er en valideret unik Multi Biomarkør baseret på en algoritme fra Big Data fra humant kræftvæv. DRP kan lægges til – og vil styrke eksisterende værktøjer der allerede benyttes i kræftlægemiddeludvikling.
MPI har etableret sig i Arizona med MPI Inc. og vil etablere laboratorium i forbindelse TD2’s faciliteter for at kunne levere data på en kosteffektiv måde i forbindelse med fælles projekter.
Om TD2:
TD2 er et selskab der udvikler kræftlægemidler og har faciliteter til præklinisk og klinisk testning af kræftlægemiddelkandidater og behandlinger, ligesom selskabet har regulatorisk ekspertise. Til prækliniske studier har TD2 over 200 etablerede modeller af human kræft. TD2 har gennemført tidlig – og midtfase studier på mere end 400 nye kræftlægemidler og har arbejdet med mere end 350 biotek- og farmaselskaber verden over. TD2 har en enestående adgang til patienter til kliniske forsøg.
For yderligere information kontakt venligst
TD2: Stephen Gately, CEO email: [email protected] +1 602-358-8300 |
MPI: Peter Buhl Jensen, CEO e-mail: [email protected] Mobil: +45 21 60 89 22 |
Certified Advisor for MPI: Carsten Yde Hemme, PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, Denmark